1 træner, 7 spillere – og masser af taktik

For det utrænede øje og knapt så sportsinteresserede ører kan håndbold virke som en uoverskuelig rodebutik med masser af infight og pauser i spillet.

Men er man fan af håndbold, eller har man blot et minimum af kendskab til spillets regler og kultur, lærer man hurtigt at forstå, at spillet byder på en perlerække af fysiske, tekniske og ikke mindst taktiske oplevelser.

Træneren spiller en stor rolle i de fleste holdidrætter, men især i håndbold er manden eller kvinden med overblikket på sidelinjen en særdeles vigtig brik. Det er træneren, der sætter det optimale hold ud fra dagsformen, og det er ham der i løbet af kampen konstant skal sørge for at skifte ud, tage timeout på de rigtige tidspunkter og ændre taktikken, så den matcher – og helst overtrumfer – modstandernes taktik. Alt sammen i en hektisk atmosfære, hvor sekunder betyder alt.

Som træner i håndbold skal man naturligvis udnytte de forcer, som holdet tilsammen kan mønstre. Nogle trænere råder over et mandskab, som er fysisk stærkt og måske har sine fordele i forsvarsarbejdet – og måske hælder træneren derfor til det gamle ordsprog fra fodboldens verden: “Angreb vinder kampe – forsvar vinder titler”.

Men det bedste er naturligvis at have en flok spillere, som både kan levere målene og stå godt i forsvaret . De skal være i stand til at mestre de forskellige indarbejdede angrebssystemer og kende forsvarsformationerne til punkt og prikke. Der skal kun et svagt led til at ødelægge den kæde, der forhindrer angriberne i at bryde igennem og score efter nærmest behag, så spillernes spilforståelse og taktiske sans er en væsentlig del, hvis der skal point på kontoen. Og her kommer træneren igen i spil, for kan han ikke videreformidle sin taktik til spillerne, er slaget nærmest tabt på forhånd.

Trænerens evne til at skifte taktik under en kamp er ikke blevet mindre væsentlig efter, at der for relativt nylig kom nye regler, som tillader et hold at skifte målmanden ud og spille 7 markspillere mod 6. Denne regel er omdiskuteret i håndboldkredse, men faktum er, at den har givet træneren endnu et taktisk redskab til at vende op og ned på kampen med, hvis holdet er bagud.

Selv om hver spiller på hver sin måde er vigtig for at skabe et slagkraftigt håndboldhold, er der dog en position, som i den grad kan være med til at vinde kampe. En dygtig målmand er alfa og omega i håndbold, for har man en stabil målvogter med en høj gennemsnitlig redningsprocent, kan det i sidste ende betyde forskellen på, om du vinder et VM eller tager hjem uden medaljer. Bare spørg det danske herrelandshold, som gennem tiden har nydt stor glæde af målmænd som Kasper Hvidt og Niklas Landin.

Men det skal retfærdigvis også siges, at en målmand kun er så god, som hans forsvar tillader ham at være. Og kan de to backs ikke score mål i den anden ende, eller formår fløjspillerne ikke at udnytte kontrachancerne, er de gode kræfter spildt på den lange bane.

Der er så mange facetter, at man bare må konstatere, at håndbold er en herlig holdsport. Med kæmpestore H’er.